Tilknytningsstile: hvorfor du dater, som du gør

Hvorfor jagter nogle mennesker nærhed, mens andre trækker sig, så snart det bliver alvorligt? Hvorfor kan én ubesvaret besked holde dig vågen, mens din veninde knap nok lægger mærke til den? Svaret ligger ofte i din tilknytningsstil – det indre mønster, du knytter dig til andre mennesker efter.

Tilknytningsstile er ikke et horoskop, og de sætter dig ikke i en kasse for livet. Men de er et nyttigt spejl. Når du forstår dit eget mønster, bliver det lettere at se, hvorfor nogle dates føles som en rutsjebane, og hvorfor andre føles kedelige, selvom de måske i virkeligheden bare er rolige. Her får du grundideen, de fire stile, og konkrete greb til at bruge det, næste gang du dater.

Hvor kommer idéen fra?

Tilknytningsteorien blev udviklet af den britiske psykiater John Bowlby og psykologen Mary Ainsworth, som studerede, hvordan små børn knytter sig til deres omsorgspersoner. Pointen var, at barnet danner en slags indre arbejdsmodel: en forventning om, hvorvidt andre er til at stole på, når man har brug for dem.

I 1987 tog forskerne Cindy Hazan og Phillip Shaver idéen et skridt videre. I en nu klassisk artikel i Journal of Personality and Social Psychology undersøgte de, om romantisk kærlighed mellem voksne også kan forstås som en tilknytningsproces. Deres svar var ja – og siden har feltet vokset sig stort. Senere, i 1991, beskrev Kim Bartholomew og Leonard Horowitz en model med fire kategorier, som mange af de populære beskrivelser i dag bygger på.

Det er værd at huske, at forskningen arbejder med skalaer og nuancer. De fleste mennesker er ikke hundrede procent én stil, men har tendenser, der kan blive stærkere eller svagere afhængigt af situationen og af, hvem de er sammen med.

De fire stile – og hvordan de viser sig på en date

Tryg tilknytning

Du er som udgangspunkt tryg ved nærhed og kan også sagtens være alene. Du siger, hvad du mener, uden at spille spil, og en date, der ikke svarer med det samme, får dig ikke til at gå i panik. På dates virker du ofte afslappet og direkte: "Jeg havde det sjovt – skal vi ses igen på torsdag?"

Ængstelig tilknytning

Du længes efter nærhed og kan hurtigt blive meget investeret. Samtidig frygter du afvisning, så du holder skarpt øje med tegn på, at den anden er ved at miste interessen. Du tjekker telefonen ofte, læser meget ind i korte svar og har svært ved at slappe af, før du ved, hvor du står.

Undvigende tilknytning

Du sætter uafhængighed højt og bliver let lidt klaustrofobisk, når nogen kommer tæt på. Du kan være charmerende og engageret i begyndelsen, men når det begynder at ligne et forhold, finder du fejl ved den anden eller får pludselig travlt. Følelser taler du helst ikke om.

Frygtsom-undvigende tilknytning

Du ønsker nærhed, men er samtidig bange for den. Det kan give et mønster, hvor du trækker den anden tæt på og derefter skubber vedkommende væk – ofte uden selv helt at forstå hvorfor. For dem, du dater, kan det opleves som blandede signaler.

Den ængstelige og den undvigende: en velkendt dans

Et af de mest omtalte mønstre er, når en ængstelig og en undvigende person finder sammen. Det sker overraskende tit, fordi de på en måde bekræfter hinandens forventninger. Den ængstelige oplever det velkendte sug af usikkerhed og tolker det som stærk kemi. Den undvigende får en partner, der gør alt arbejdet for at holde kontakten.

Dynamikken ser typisk sådan ud: Den ængstelige søger nærhed og bekræftelse. Den undvigende føler sig presset og trækker sig. Det øger den ængsteliges uro, som så søger endnu mere nærhed – og sådan kører spiralen. Ingen af dem er skurken. De reagerer bare hver især på deres egen alarm.

At genkende mønsteret er første skridt til at bryde det. Mærker du, at du igen og igen falder for folk, der er svære at få fat på, kan det være et tegn på, at "gnisten" i virkeligheden er din egen alarmklokke. Mange af de begreber, der beskriver dette spil – fra breadcrumbing til benching – finder du forklaret i vores dating-ordbog.

Sådan finder du din egen stil

Der findes spørgeskemaer, som forskere bruger, men du kan komme langt med ærlig selvrefleksion. Stil dig selv disse spørgsmål og svar ud fra, hvordan du faktisk har reageret – ikke hvordan du gerne ville have reageret:

Når en date ikke svarer i flere timer, bliver jeg så urolig, irriteret eller er jeg ligeglad?
Føler jeg mig lettet eller skuffet, når en date aflyser?
Har jeg let ved at sige "jeg kan godt lide dig" – eller føles det som at stå nøgen?
Mister jeg interessen, lige når den anden viser tydelig interesse for mig?
Har jeg en tendens til at falde for folk, der er utilgængelige?
Kan jeg bede om det, jeg har brug for, uden at det bliver til en anklage?

Svarene peger sjældent kun i én retning, og det er helt normalt. Se efter det overordnede mønster. Det kan også være en øjenåbner at spørge en god ven, hvad de har bemærket i dine tidligere forhold.

Trin for trin: sådan dater du mere trygt

Tilknytning er ikke en livstidsdom. Forskere taler om "erhvervet tryghed": at man gennem gode relationer, selvindsigt og nogle gange terapi kan bevæge sig mod en mere tryg stil. Her er nogle konkrete skridt, du kan øve dig på:

Læg mærke til din alarm. Når du mærker uro eller trang til at flygte, så sæt ord på det inde i dig selv: "Nu bliver jeg ængstelig" eller "Nu vil jeg trække mig." Blot at navngive følelsen giver lidt afstand.
Vent med at handle. Den ængstelige kan øve sig i ikke at sende den tredje besked. Den undvigende kan øve sig i ikke at aflyse, bare fordi det begynder at blive nært.
Sig dit behov i en rolig sætning. "Jeg bliver glad, når jeg hører fra dig i løbet af dagen" er langt bedre end at gå og være sur over, at det ikke sker.
Vælg tryghed, også når den føles mindre spændende. En person, der svarer, holder aftaler og siger, hvad vedkommende mener, kan i starten virke "for nem". Giv det tid, før du afskriver det.
Byg dit liv uden for datingen. Venner, hobbyer og arbejde, du holder af, gør dig mindre afhængig af, om én bestemt person skriver tilbage.

Når du kommunikerer dine behov klart i stedet for at reagere på autopilot, bliver det også lettere at forstå andres adfærd – uden at tage den personligt. Tilknytning hænger i øvrigt tæt sammen med, hvordan vi giver og modtager omsorg; læs mere i vores artikel om kærlighedssprog.

Fejl, man let begår med tilknytningsteorien

Tilknytningsstile er blevet populært stof på sociale medier, og det har både gode og dårlige sider. Her er de faldgruber, der oftest spænder ben:

At diagnosticere sine dates. Én sen besked gør ikke nogen undvigende. Brug begreberne til at forstå dig selv først, og vær varsom med at sætte etiketter på andre.
At bruge stilen som undskyldning. "Jeg er bare undvigende" forklarer måske, hvorfor noget er svært, men det fritager dig ikke fra at behandle andre ordentligt.
At tro, at tryg betyder kedelig. Ro og forudsigelighed er ikke det samme som manglende kemi. For mange handler det om at vænne sig til, at kærlighed ikke behøver at gøre ondt.
At forveksle dårlig opførsel med tilknytning. Kontrol, manipulation og respektløshed er ikke en stil – det er grænseoverskridende adfærd, og den skal du ikke forklare væk.
At forvente hurtige resultater. Mønstre, der er bygget op over mange år, ændrer sig ikke på en måned. Små skridt tæller.

Hvis dine mønstre fylder meget og gør dig ked af det, er en snak med en psykolog eller terapeut et oplagt næste skridt. Det er ikke et tegn på svaghed, men en investering i dine fremtidige forhold.

Kort fortalt

Din tilknytningsstil er det mønster, du bringer med ind i nære relationer: tryg, ængstelig, undvigende eller frygtsom-undvigende. Idéen stammer fra Bowlby og Ainsworths arbejde med børn og blev overført til voksnes kærlighedsliv af Hazan og Shaver i 1987. Ingen stil er en dom, og de fleste kan bevæge sig mod mere tryghed.

Læg mærke til din alarm, sig dine behov højt, og giv de rolige, pålidelige mennesker en ærlig chance. Er du nysgerrig på, hvilken type partner du trives med, kan du også prøve vores test om kærlighedstype – og så er du klar til at date lidt klogere.